COOKIE REGLER
Cookies er vigtige for os at optimere vores hjemmeside. De indsamler generelle brugerstatistik og gemmer information, som gør, at vi kan tilbyde funktioner som bilsammenligning. Disse cookies gemmer ikke dine personlige data. Du kan læse mere om cookie på siden om datasikkerhed.

17-08-2010

Facelift Ford Mondeo

På gaden sidst i 2010

Senere på året lanceres den nye Ford Mondeo med et opfrisket design, nye høj-effektive benzin- og dieselmotorer samt en række nye funktionaliteter og sikkerhedsteknologier.

De første billeder viser, at den nye Ford Mondeo - lig opdateringerne af Ford S-MAX og Galaxy modellerne tidligere i år - drager nytte af den kontinuerlige udvikling af Fords formsprog "Ford kinetic Design", hvilket betyder, at bilen ser ud som om den er i konstant bevægelse, selv når den holder stille. Den nye Mondeo byder også på en række nye funktioner som for eksempel LED-interiør belysning og ny satellit navigation.

Højere ydelse, mere teknologi
Ny Mondeo tilbyder også på den hidtil stærkeste 2.0-liters Ford EcoBoost benzinmotor med turbo med 240 hk, som supplerer den eksisterende 203 hk version, der blev lanceret tidligere på året til Mondeo samt ny S-MAX & Galaxy.

Den nye EcoBoost motor med 240 hk har en gennemsnitlig CO2-emission på kun 179 g/km – lig med emissionen for motoren med 203 hk. Ford EcoBoost-teknologien har samtidig et 20 procent lavere brændstofforbrug og en tilsvarende mindre CO2-emission sammenlignet med traditionelle benzinmotorer med tilsvarende effekt men langt større motorvolumen.

En anden nyhed er 2.2 liters Ford Duratorq TDCi motoren, hvor effekten er øget med 12 procent til 200 hk hvilket gør den til Fords stærkeste Duratorq dieselmotor i programmet. Den 2.0-liters Mondeo TDCi blev lanceret tidligere på året og leveres med 115, 140 eller 163 hk. Den har en gennemsnitlig CO2-emission på blot 139 g/km.

Den nye Ford Mondeo tilbyder også en række "Ford ECOnetic Technologies" som blandt andet inkluderer Smart Regenerative Charging, Ford Eco Mode og Active Grille Shutter system. Sidstnævnte –som for første gang ses på en Ford model, er en elektronisk styret enhed, der regulerer luftstrømmen gennem motorrummet for dermed at mindske luftmodstanden og regulere temperaturen i motorrummet. Dette forbedrer brændstofforbruget og opvarmningsprocessen af motoren, hvilket specielt har sin berettigelse i vores til tider kølige klima.

Fords nyeste 6-trins PowerShift automat-gearkasse med dobbeltkobling er standard på Fords EcoBoost benzinmotorer og tilbydes også på 140- og 163 HK versionerne af 2.0 liters Duratorq TDCi.

Med introduktionen af den nye Mondeo tilbydes kunderne samtidig en omfattende serie af førerassistance-funktioner, hvor mange af disse ses for første gang i Fords portefølje. Det gælder blandt andet Lane Departure Warning, Driver Alert og Auto High Beam. Funktioner, der allerede ses på de nye S-MAX og Galaxy modeller, inkluderer Blind Spot Information System, Speed Limiter, elektrisk børnesikring på bagdørene og bak-kamera.



Nyheder og events